Gladsaxe-Søborg Badmintonklub Gladsaxe Stadion
Gladsaxevej 200
2860 Søborg

Polls
Ingen polls

Referat: SIF 3 vs GSB 1 15-02-2010
Referat fra første holdkamp i nedrykningsslutspillet

Så var det blevet tid til den første kamp slutspillet for at undgå nedrykning fra Danmarksserien. GSB 1 havde sluttet grundspillet af med en sejr på 8-5 ude mod Hørsholm, som desværre viste sig kun at have mental gevinst, da de øvrige konkurrenter i grundspilspuljen ligeledes vandt og GSB derfor kun blev nr. 7 i grundspillet, hvilket giver 2 point med over til slutspillet.

Så målsætningen er klar – der skal hentes point i hver kamp og den første kamp mod Skovshoveds 3. hold var særdeles vigtig, da Skovshoved forud for dagens opgør havde 4 point med over fra grundspillet.

 

I mix- og singlerne var håbet at hive to kampe hjem og de sejre skulle gerne komme i hhv. 2. mix med Stefan og Signe J samt i 2. DS med Signe B… Førstnævnte var ude i en lang tresætter, som desværre endte med sejr til Skovshovedparret, som havde teten i sidste halvdel af 3. sæt – og det er desværre der, at det bliver afgjort. Signe B derimod levede fuldt ud op til forventningerne og vandt sin 2. DS i en tæt kamp med 20 og 17.

I 1. mix var undertegnede og Rikke K for længst blevet udraderet at et lidt hurtigere og lidt skarpere spillende par, så som underdogs levede vi op til underrollen og præsterede derefter… Der var momenter af godt spil, men i nærheden af sejren var vi aldrig – desværre! Kristine var ligeledes på en hård opgave i sin 1. DS, hvor hun mødte en rigtig stærk dame fra Skovshoved, som bare var bedre – that’s it. Så nede 1-3 efter ”første runde” var jo ikke helt det vi havde håbet på, men vi sætter i stedet vores lid til klubbens singleherrer, der var de næste i manegen.

 

Her var der ligesom i kampen mod Hørsholm rigtig flot spil over hele linien – Aarøe var den første der var færdig i hans 2. HS og den kamp tog han med flot spil hjem med 18 og 18. Jimmy i sin 4. HS viste også igen rigtig flotte takter i hans single og vandt i form af både tålmodighed og sikre slag med 15 og 18 over en yngre modstander. Mikael i 3. HS var også rigtig godt spillende og han kunne ligeså sikkert hive en to-sæts-sejr hjem til GSB. Jakob var til gengæld ude i en længere dyst, som strakte sig over tre lange sæt med mange rigtig, rigtig lange og opslidende dueller og masser af flot badminton. Jakob og hans modstander stod rigtig godt til hinanden og der var sgu weltklassefjer at se på fra begge sider. Desværre er det Skovshovedspilleren der trækker sig sejrrigt ud af opgøret, men det var flot fight fra Jakob.

 

Så endnu engang står den 4-4 inden doublerne… så nu var det jo bare om at tage resten af kampene og der var jo stadig råd til en enkelte ”misser”. Ikke at det skal betegnes som en ”misser”, at 2xSigne efterfølgende går hen og taber i 1. DD for der var virkeligt et godt par på den anden side, så det var nok de resterende doubler der skulle køre den hjem. Kristine og Rikke i 2. DD vandt 1. sæt og førte 11-1 ved sidebytte i anden sæt, hvor Jakob udtaler… ”Nu kan det ikke gå galt”, men gammelkloge Stefan siger samtidig ”Det er damedouble – alt kan ske”… Og det kunne det altså. For selvom at Rikke og Kristine havde spillet 12 fejlfri dueller og fuldstændigt udraderet deres modstander, så er det som om at de står helt stille i den resterende del af sættet og de taber sættet 21-19. Tredje sæt er en gyser hele vejen igennem, men til sidst viser Rikke og Kristine stor mental styrke og spænder grebet om kampen, som de tager hjem 21-17 i det afgørende sæt… lækkert!

 

Så var det (også endnu engang) 5-5 inden herredoublerne og her håbede vi jo at kunne gentage kunststykket fra Hørsholmkampen med tre sejre. Aarøe og Mikael er mere eller mindre suveræne i 1. HD efter dog at tage 1. sæt med 21-18, så vender de stærkt tilbage og napper de to næste. Desværre får Stefan og undertegnede i 3. HD ikke fat i vores modstandere, så de løber af sted med en to-sæts sejr. Heldigvis får GSB stadig den samlede sejr i hus, for Jakob og Jimmy tager 2. HD i tre sæt, hvoraf sidste halvdel af 3. sæt blev styret hjem med stor overlegenhed og sikkerhed.

 

Så alt i alt ender det med en 7-6 sejr til GSB og 2 point på kontoen, hvilket er ganske glimrende, da vi allerede nu lægger pres på de øvrige hold i puljen. Næste kamp er på hjemmebane lørdag d. 27. februar kl. 13.00

 

Stillingen i puljen kan ses HER

 

/Jonas

Skrevet af Jonas Niebling (Jonas)
 Kommentarer
Ingen kommentarer.
Du skal være logget ind for at skrive kommentarer

 Login
Opret bruger
Glemt password?

Sponsorer
BettingExpert.dk
Autotest A/S
Forza
Sony Center Lyngby
Verdens Vin Import
JGJ Rådgivende Ingeniørfirma ApS
Malermesterfirmaet Holger E. Jensen
Restaurant San Marino

Ny spiller?
Praktiske informationer
Kontakt

Kommende holdkampe
Ingen holdkampe.
Alle holdkampe

Nyeste resultater
Ingen resultater.
Samlet denne sæson
GSB - De
 
 
 
Copyright © Gladsaxe-Søborg Badmintonklub