Hej GSB-spiller!
Har du lyst til at være med på en fantastisk træningslejr, hvor der vil være mulighed for at få spillet en masse kampe, få finpudset teknikken samt at få hygget med kammeraterne fra klubben, så tilmeld dig GSB’s træningslejr der afholdes i vinterferien:
Mandag d. 15. februar til onsdag d. 17. februar
Udover badminton vil der være boksning, svømning og bowling på programmet. Der vil blive arrangeret overnatning på Gladsaxe Sports Hostel.
Lars Kristensen, Keld Kristensen og Sara Dirand vil stå for programmet som vil blive udsendt senere sammen med praktisk information.
Deltagelse i træningslejren koster 500 kr. og inkluderer kost, logi og træning for alle 3 dage. Beløbet vil blive opkrævet via PBS efter træningslejren er afholdt.
Tilmelding foregår via tilmelding direkte til din træner allersenest tirsdag d. 9. februar.
Med venlig hilsen Trænerne & Ungdomsudvalget
Yderligere information:
Hej friske mennesker!
Her er lidt praktisk info i forbindelse med lejren.
Vi mødes kl. 11.30 på mandag i hallen.
Til lejren skal I huske at medbringe:
- Ekstra meget badmintontræningstøj/udstyr: t-shirts, shorts, sko, ketsjere m.m.
- Kuglepen og papir
- Udendørs træningstøj/løbetøj og løbesko (udendørs)
- Badetøj
- Toiletsager og ekstra håndklæder
Der vil som tidligere nævnt være både teoretiske og praktiske badmintonlektioner.
Foruden badminton skal vi bowle om mandagen, svømme om tirsdagen og bokse om onsdagen.
Yderligere praktiske informationer får I i hallen.
Vi glæder os til at se jer!
Med venlig hilsen
Lars, Keld & Sara |